daimiposten - december '96

daimiposten er internt meddelelsesorgan for studerende og medarbejdere ved Datalogisk Afdeling, Aarhus Universitet. Indlæggene er ikke udtryk for afdelingens officielle holdning.


[Ole Caprani]

Ole Caprani

Lektor & bedstefar

Født?
København, 19. maj 1947.

Uddannelse/profession?
Cand. scient i matematik fra Københavns Universitet.

Hvad trak dig her til Århus?
Luftforandring.

Familie?
Gift, 3 børn.

Hvilke tre ting putter du først i kufferten når du tager på ferie?
Pas, penge & billetter.

Hvad er det bedste, du har oplevet i år?
At blive bedstefar.

Hvad kan få dig til at se rødt?
Andres rod.

Min største drøm er?
At få rydet op i mit eget rod.

Min største fejltagelse?
At jeg altid har tusind ting igang og intet bliver færdigt.

Hvilken ikke fagrelevant bog kan du bedst lide?
H. C. Andersens Eventyr.

Hvilken fagrelevant bog kan du bedst lide?
Joseph Weizenbaum: Computer Power & Human Reason.

Hvad så du sidst i biografen?
En loppe kan også gø. Jeg har et svagt punkt for Erik Clausen og sentimentale børnefilm. Og heldigvis en dreng på 10 år at tage med.

Yndlings-(computer-)spil?
Tennis (live).

Livret?
(Næsten) al pasta.

Hvem er dine helte/idoler?
Pelle Eroberen, Paw, Anton, Emil fra Lönneberg, ... det skal helst gå dem godt, de der, som skal gå så grueligt meget igennem.

Hvordan vil du beskrive dig selv?
Ret uorganiseret.

Er der noget du må sige, som du ikke er blevet spurgt om?
I mangler min yndlingsblomst, -farve, -musik,...


Sidste ændring: søndag d. 28. december 1997.